Kvist: Det var ikke gået lige så godt uden mental træning

Landskamp, VM kvalifikation, gruppe 1, Danmark - Portugal (1 - 1). Stephan Andersen, William Kvist og Christian Poulsen efter 1 - 1 VM kvalifikationskampen Danmark - Portugal lørdag 5 september 2009 i Parken.
Selv om William Kvist nu også er blevet landsholdsspiller arbejder han fortsat videre med sin mentale coach Christian Engell.
William Kvist har arbejdet med en sportspsykologisk coach i snart seks år.

Det begyndte med, at Christian Engell og en medstuderende for seks år siden skrev cand.scient-speciale i idrætspsykologi og brugte fire unge FCK'ere som cases.

- Allerede efter vores første samtale havde jeg en fornemmelse af, at her var noget, jeg kunne bruge, og siden har vi arbejdet sammen. Det har så været meget forskelligt, hvordan vi har gjort det. Der har været intensive perioder, hvor vi måske har talt sammen flere gange om ugen, men der har også været gange, hvor der kan gå en måned imellem, siger William Kvist.

Og selv om midtbanemanden er blevet fast for FCK og aspirerer til en af de 23 pladser på det danske VM-hold, så arbejder han videre med Christian Engell. For det har givet meget hele vejen igennem og gør det fortsat.

- Det var ikke gået lige så godt uden Christian. Det er ikke sikkert, at jeg var begyndt at selvtræne. Det kan være, at jeg var blevet mere frustreret over at få dagligdagen til at fungere. Jeg var nok ikke nået frem til tingene lige så hurtigt og bevidst. Det har givet inspiration til så mange ting, og det har gjort mig meget bevidst om, at krop og hoved spiller sammen. Også i fodbold, siger William Kvist.

Men hvordan har det mentale samarbejde konkret fungeret. hvor er de to på vej hen nu, hvor Kvist er nået så langt som fodboldspiller og hvorfor spiller den mentale træning ikke en større rolle i SAS Ligaen, når langt de fleste fodboldledere taler godt om den?

Læs mere: Tipsbladet Indsigt sætter fokus på det manglende mentale gennembrud i SAS Ligaen.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk