Laursen: Vil ikke sidde endnu mere på bænken

Arkiv, /Ritzau 06.08.2009 12:21 / FCK-forsvarer Ulrik Laursen er ikke i tvivl om, at næste Champions League-opgave bliver sværere end norske Stabæk. Han vil helst ikke til Østrig eller Cypern. På arkivbilledet, SAS-Ligaen, Esbjerg fB - FC København (0-1). FCKs Ulrik Laursen peger en lille dreng ud der skal modtage hans trøje efter sejren. (Foto: Henning
Ulrik Laursen har taget konsekvensen af, at andre er ved at tage over i FC Københavns centrale forsvar. Han mener, timingen med karrierestoppet er rigtig, og han glæder sig til tilværelsen som fodboldpensionist.

FC Københavns Ulrik Laursen meddelte i dag, at han stopper sin karriere, når kampen mod SønderjyskE er overstået på søndag. Et karrierestop med den helt rigtige timing.

- Vi har vundet et mesterskab til, og jeg har ikke spillet så meget, blandt andet fordi en skade satte mig ud af spillet her i foråret. Der er andre, der er ved at tage over, og det har jeg det fint med. Jeg kunne se frem til at sidde endnu mere på bænken, så vi tog beslutningen sammen om, at jeg sluttede her. Og jeg mener, timingen er helt rigtig, siger Ulrik Laursen til tipsbladet.dk.

Og Laursen glæder sig faktisk til at komme væk fra det, han kalder "weekendræset." Han glæder sig til at få et helt almindeligt liv.

- Jeg starter på en fysioterapeut-uddannelse til september, for jeg har altid interesseret mig meget for kroppen, men jeg ender nok ikke indenfor fodboldverdenen. Jeg glæder mig til at komme væk fra det der weekendræs og få en helt almindelig hverdag med tid til min familie og mine venner. Og du ser mig nok heller ikke som træner i fremtiden. Jeg har aldrig rigtig lært at forstå fodbolden, så jeg gør mig ingen illusioner om at skulle ud og lære nogen, hvordan man spiller det, siger Laursen.

Ulrik Laursen startede sin karriere i OB og skiftede til Hibernian på en fri transfer i år 2000, inden Celtic to år senere kaldte på danskeren, der dengang var venstre back. I 2005 rykkede han hjem til OB og skiftede i 208 til FCK.

- Jeg er mine holdkammerater evig taknemmelig for, hvad jeg har været med til at opnå som fodboldspiller. Og jeg har svært ved at pille et højdepunkt ud, men UEFA Cup-finalen med Celtic i 2003 var rigtig stor. Jeg havde aldrig regnet med at få lov at spille sådan en finale. Og så er oplevelserne med landsholdet selvfølgelig også noget af det største, siger han.

Ulrik Laursen nåede fem landskampe, og kan søndag spille sin kamp nummer 70 for FC København.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: