Lumb: Rasmussen har byggestenene

Michael Lumb fra AGF ser frem til den nye sæson. Holdet ender bedre end sjettepladsen, lover han.

- Hvis vi kan holde truppen skadesfri, så ser det rigtig godt ud. Vi har en stærk trup, og jeg er sikker på, at sjettepladsen kan forbedres til næste sæson. Det synes jeg, at vi har kvaliteterne til, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi også går ud og viser det på banen, siger Michael Lumb til Onside.dk.

Erik Rasmussen overtog trænerjobbet i AGF i januar, og hans offensive spillestil er med til at styrke Michael Lumbs optimisme for den kommende sæson.

- Han vil gerne spille offensiv fodbold, og det passer godt til min spillestil. Erik er kommet med nogle rigtig fine ting, og hvis vi kan bygge videre på det, så kan vi få et rigtig stærkt hold, lyder det fra Michael Lumb.

AGF spiller deres første kamp i SAS ligaen den 20.juli, hvor de hjemme på NRGi Park tager imod AaB.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: