Poulsen: Ingen personlig hævntørst

Christopher Poulsen møder lørdag for første gang sine gamle holdkammerater fra FC Midtjylland, når Silkeborg tager imod ulvene på Silkeborg Stadion.

Venstre backen Christopher Poulsen skiftede i vinterpausen FC Midtjylland ud med Silkeborg efter at være blevet kørt ud på et sidespor af træner Allan Kuhn, der foretrak Leon Jessen til backpladsen.

Nu står han så overfor Kuhn og co. før første gang siden skiftet, men man tager grueligt fejl, hvis man regner med, at der ligger en hævntørst gemt i 28-årige Poulsen.

- Så vidt jeg kan huske, vandt Silkeborg det her opgør komfortabelt sidst de to hold mødtes, og jeg har heller ikke nogen hævntørst overhovedet. Vi har fået seks point, og de har fået fire, så fremfor alt bliver det en spændende kamp. Jeg er rigtig glad for at være kommet tilbage til Silkeborg, hvor jeg før har haft en god tid. Og så er det jo ikke hver dag, at man skifter en tiendeplads ud med en fjerdeplads, siger Christopher Poulsen til tipsbladet.dk om glæden over skiftet.

Poulsens direkte modstander i duellen mod FC Midtjylland hedder formentlig Christian Sivebæk, og Poulsen ved nøjagtig, hvordan han skal tackle den 22-årige højre kant.

- Sivebæk har en utrolig speed, og det er vigtigt for mig, at han ikke bliver retvendt, for så er han farlig. Heldigvis ved jeg, at jeg er én af dem, der kan følge med ham, når han sætter fart på. Og så ved jeg, hvordan han skal spilles, så det skal nok gå, siger Poulsen.

Sidste gang Silkeborg-backen scorede i SAS Ligaen var for godt to år siden for netoip lørdagens modstander i en kamp mod Randers, og Poulsen ønsker sig da også brændende at nette igen mod sine tidligere holdkammerater.

- Jeg vil rigtig gerne score, og jeg da også gå en del med frem, men jeg skal også lukke af bagude. Nu må vi se, hvad det bliver for en kamp. Jeg kan godt forestille mig, at det igen bliver sådan en tjubang kamp, hvor tilfældighederne kommer til at afgøre det, fordi banen hurtigt vil blive kørt op og blive nærmest umulig at spille på, siger Poulsen og tipper så på et resultat:

- Det bliver 3-1 til os.

Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA
 

Afstemning

Hvilket dansk hold leverede det bedste resultat i Europa i den forgangne uge?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk