Ricki Olsen: Jeg tror på overraskelsen

Ricki Olsen mener, at overraskelsen lurer.
Randers FC er ubsejret i 9 kampe, og den statistik fortsætter, hvis det står til midtbanespilleren Ricki Olesen.

Det lignede en sikker nedrykningsplads til Randers FC da SAS Ligaen gik til vinterpause. Men efter en forrygende start på forårssæsonen, har kronjyderne igen fået kontakt med holdene over nedrykningsstregen.

På søndag venter en svær hjemmekamp mod FC København. En kamp der gerne skal vindes.

- Det bliver en utrolig svær kamp, men vi skal bare ud og kæmpe alt det, vi kan. Vi skal score på de få chancer vi kommer til at få, gør vi det, så vinder vi. Men FCK er utroligt stærke, siger Ricki Olsen til Tipsbladet.dk

Der er vigtige point på spil for Randers i bunden af SAS Ligaen, hvor holdet lige nu har fem point op til SønderjyskE. Derfor skal der point på kontoen.

- Alle kampe er vigtige for os. Vi går 100 procent efter de tre point, men mindre kan også gøre det. Vi giver dog ikke op, og skal nok give FCK kamp til stregen. Skulle vi tabe, så er det vigtigt at SønderjyskE også taber, for så er der status quo i bunden, siger Ricki Olsen og fortsætter:

- Stemningen i truppen er fin, og det har den været siden vi kom tilbage fra juleferien. Vi vokser og vokser, og får mere og mere selvillid. Derfor tror jeg også helt vildt på, at overraskelsen lurer mod FCK, slutter den 21-årige Ricki Olsen.

Randers og FCK spiller i morgen kl. 16:00 på Essex Park

Seneste nyt på tipsbladet.dk