
Ståle Solbakken har løftet sløret for den trup, der skal hjælpe FC København til sejr i forårsåbneren mod AGF søndag, og blandt de 18 udtagne løver er den blot 16-årige Kenneth Zohore.
Det store angrebstalent har været med resten af førsteholdstruppen på træningslejr i Spanien, og Zohore har medvirket i flere af de danske mestres kampe i opstartsfasen. Nu kan han så se frem til en eventuel debut i SAS Ligaen.
De regerende mestre må undvære Zdenek Pospech og Ulrik Laursen i bagkæden, men de kan til gengæld glæde sig over, at Jesper Grønkjær er blevet klar igen efter at have siddet over i landskampen mod Østrig med en fodskade.
FC Københavns trup mod AGF:
1. Jesper Christiansen
4. Hjalte Nørregaard
7. Ailton Almeida
8. William Kvist
10. Jesper Grønkjær
11. Cesar Santin
12. Peter Larsson
13. Atiba Hutchinson
14. Dame N’Doye
15. Mikael Antonsson
16. Thomas Kristensen
17. Oscar Wendt
18. Kenneth Zohore
20. Martin Vingaard
21. Johan Wiland
25. Mathias "Zanka" Jørgensen
27. Thomas Delaney
28. Saban Özdogan