
Stven Lustü satte tilbage i december ny rekord i Superligaen. For da forsvarsspilleren spillede fra start mod Brøndby var han den ældste marksspiller nogensinde med sine 38 år og 237 dage.
Det er nu slået.
For Thomas Helveg blev lørdag aften skiftet ind med ti minutter igen, og det betød samtidig, at den gamle landsholdskæmpe slog Lustü af pinden som den ældste markspiller nogensinde.
Dermed havde Lustü kun rekorden i to SAS Ligakampe, mens Helveg nu har udsigt til at udbygge føringen.
Helvegs rekord er nu på 38 år og 262 dage. Der er stadig langt op til nummer et på listen over alletiders ældste. Den har målmand John Hansen, der var hele 45 år og 164 dage gammel, da han vogtede målet for Næstved tilbage i 1994.