Ulrik Laursen stopper karrieren i en alder af 34 år karrieren. Han spiller sin sidste kamp for FC København søndag mod SønderjyskE.
- Min motivation for at skifte til F.C. København i sin tid er til fulde blevet indfriet med to mesterskaber, en pokaltitel og tre europæiske gruppespil. Jeg er stolt over at have været en del af klubben i de seneste to et halvt år og ser nu frem til livet som fodboldpensionist, siger Ulrik Laursen til FCK's hjemmeside.
Sportschef Carsten V. Jensen hylder Laursens erfaring i de år, han har været i klubben, og det er derfor en vigtig spiller, som FCK mister.
- Ulrik har i sine to et halvt år i klubben været et omdrejningspunkt både udenfor og på banen, hvor hans erfaring og ro har spillet en stor rolle i mange vigtige kampe for klubben, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.
Ulrik Laursen har spillet 69 førsteholdskampe for FCK.