VB fik som fortjent

Martin Borre vil vise Vejle Boldklub, hvor de hentede ham.
- Vi var ikke bedre, siger Martin Borre, der også selv vil vise mere på grønsværen.

Vejle Boldklub storsatsede i januar måneds transfervindue ved at hente flere dyre profiler som Allan Gaarde og Rasmus Würtz, men klubben fra Nørreskoven rykkede alligevel ud af SAS-ligaen.

Og det var fair nok, mener klubbens højrekantsspiller.

- Vi fik som fortjent. Vi var bare ikke bedre, og det skal man også erkende nogle gange. Nu kommer en ny sæson, hvor vi allesammen skal præstere bedre og vise, hvorfor vi spiller i klubben, siger Martin Borre til tipsbladet.dk.

Det tidligere Brøndby-talent, Køge- og OB-spiller kom hjem i august måned sidste år fra norsk fodbold, og trods skader, så er han tilfreds med forårets præstationer.

- Jeg synes faktisk, at jeg fik vist en del i foråret og var stabil, men selvfølgelig kan jeg blive endnu bedre. Man skal skabe sig selv nogle andre motivationsfaktorer i den næstbedste række, se det hele lidt mere langsigtet, og det er jeg helt klar på, slår Borre fast.

Spil online poker hos Everest Poker
 

Afstemning

Er Christian Poulsen det rigtige valg som landsholdsanfører?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk