
AaB indtager i øjeblikket femtepladsen i SAS-ligaen og på søndag skal AaB på udebane møde nedrykningskandidaterne fra HB Køge. Det er kamp som mange forventer at AaB vil vinde, selvom de i sidste runde tabte mod FC Midtjylland:
- Det bliver ikke nemt. Jeg håber meget at der kommer en trodsreaktion, fra hele holdet. Vi skal slå HB Køge på papiret, men vi har jo set at de bliver bedre for hver kamp der går, og i sidste runde var de jo lige ved at slå Esbjerg. Så det bliver en meget svær kamp, siger Karim Zaza til tipsbladet.dk
AaB målmanden har været ude med en kritik af baneforholdene hos HB Køge og da Tipsbladet fanger ham, så er han forsat meget kritisk indstillet:
- Det er mig en gåde, hvis man overhovedet overvejer at spille kampen, i så fald banen er i samme standard, som da HB Køge mødte Silkeborg. Det lignede en bane som var til grise, og var ikke beregnet til professionelt fodbold. Vi er jo ikke seks mand, som spiller om en kasse bajere om søndagen.
Den 35-årige målmand har været en sikker skanse for AaB i tre sæsoner snart og selvom kontrakten udløber om et års tid, så er ingenting bestemt endnu:
- Jeg vil meget gerne forsætte i AaB, men det er jo meget op til klubben. Dem har jeg ikke hørt fra endnu, så nu må se på hvad der sker. Men jeg skal jo selvfølgelig være god nok.
HB Køge og AaB møder hinanden søndag kl.14:00.