Superliga

Lynge: Michael Jakobsen er unik

Sportsdirektør i AaB Lynge Jakobsen er yderst lettet over, at det lykkes at forlænge kontrakten med Michael Jakobsen.

Michael Jakobsen havde kontraktudløb med AaB om et år, og sportsdirektør Lynge Jakobsen meget glad for, at det mandag lykkedes at forlænge kontrakten med forsvarsspilleren.

- Hvis det var
fordi, vi ville sælge Michael, så kunne vi have gjort det i dette
vindue. Men for os er det et spørgsmål om at vi meget gerne vil holde
på en spiller, der i betragtning af, han kun er 22 år, allerede spiller
på utroligt højt niveau. Han er helt unik, siger Lynge Jakobsen til Nordjyske Stiftstidende.

Udlandet venter
Michael Jakobsen, der i sidste uge scorede i sensationen på Old Trafford mod Manchester United har ellers været sat i forbindelse med flere udenlandske klubber. Men den tid skal nok komme i følge sportsdirektøren.

-
Jeg ved, at Michael kan lære endnu mere, og selvom han gerne vil til
udlandet, så mener jeg, at der skal gå lidt tid endnu. Og det har han
jo også selv været enig i. Vi taler om en spiller, der har landskampe
foran sig, er jeg sikker på, siger Lynge Jakobsen.

Flere spillere har kontraktudløb
til sommer. Blandt andet Karim Zaza, Kasper Bøgelund, Kasper Risgaard, Steve Olfers og Nomvethe, men Lynge Jakobsen er efter eget udsagn i dialog med de forskellige spillere.