Serie A

Agent: Jeg har Milans nye angriber

Rygterne om en ny stjerneangriber til Milan har svirret længe. Til sommer bliver det en realitet, ifølge agent.

Det lignede længe, at Carlos Tevez skulle blive den nye spydspids i Milan-angrebet. Handlen gik dog i vasken, og nu leder Milano-klubben efter en ny angriber.

Denne angriber er dog allerede kørt i stilling, hvis man skal tro agenten, Mino Raiola.

- Jeg havde ikke en stærk angriber til Milan i dette transfervindue, men jeg kan tilbyde en i juni, siger Raiola til den milanesiske TV-kanal TeleLombardia.

Raiolas udtalelser er interessante, fordi han repræsenterer Manchester City-stjernen, Mario Balotelli, der af flere omgange har været sat i forbindelse med et skifte hjem til Italien. 

Milan-ledelsen har tidligere ønsket at hente Balotelli til San Siro og forene ham med Zlatan Ibrahimovic. Netop Ibrahimovic har også Raiola som agent, og han afviser den seneste tids rygter om et muligt Zlattan-exit.

- Zlatan har ikke problemet her i Milan, og jeg forsikrer, at han vil fortsætte, siger agenten.