Agent: Milans 16-årige keeper er 1,2 mia. kr. værd
Foto: Andrea Di Marco/Polfoto
Serie A

Agent: Milans 16-årige keeper er 1,2 mia. kr. værd

Der bliver lagt pres på skuldrene af kun 16-årige Gianluigi Donnarumma, når han vogter buret for AC Milan, men også når han prissættes.

Det er de færreste 16-årige drenge, der har stået en seniorfodboldkamp. En af dem der har, er Gianluigi Donnarumma, og det er vel og mærke i Serie A, for AC Milan og ikke kun én gang. Nej, hele fem gange har han vogtet buret for den italienske mastodont. 

De sidste fem runder af den bedste italienske rækker, har han overtaget pladsen som nummer ét i Milans mål, og så kan man tale om pres på unge skuldre. To rene bure har den unge keeper holdt, og kun tre mål har han lukket ind. 

For nylig stod han blandt andet over for Juventus og den 20 år ældre målmandslegende Gianluigi Buffon. Præstationerne fra 99'eren har vakt opsigt i den store fodboldverden, hvor både Manchester United og Chelsea skulle have udset sig keeperen, som en mulighed. 

Men det kan blive svært at få Donnarumma væk fra Milan. I hvert fald hvis du spørger spillerens agent, stjerneagenten Mino Raiola. Ifølge BBC skriver Mediaset nemlig, at agenten mener, at Donnarumma er 1,19 milliarder kroner værd, og det er der altså næppe nogen klubber der vil spytte efter den unge keeper. 

Derfor virker et skifte også usandsynligt, og måske er det også bedst for den unge keeper, at han bliver i Milan, hvor han lige nu står til mere spilletid. 

Mino Raiola har blandt andet også Mario Balotelli, Zlatan Ibrahimovic og Romelu Lukaku i stald.