Agent: Pogba kan blive verdens dyreste
Foto: Maurizio Brambatti/Polfoto
Serie A

Agent: Pogba kan blive verdens dyreste

Juventus' midtbanespiller Paul Pogba kan blive verdens dyreste fodboldspiller, fortæller spillerens agent, Mino Riola.

Paul Pogba har gjort det godt hos Juventus i denne sæson. Så godt, at han meget vel kan blive verdens dyreste fodboldspiller, hvis nogle klubber skulle ønske at købe ham fri af kontrakten i den italienske mesterklub.

Den 21-årige midtbanespiller er blevet rygtet til en række storklubber, siden han for to et halvt år siden skiftede til Juventus. Senest har Real Madrid, Chelsea, Paris Saint-Germain og Pogbas tidligere klub Manchester United været kædet sammen med den stærke middtbanespiller.

Det kræver dog en uhørt stor sum penge at købe Pogba fri af kontrakten i Juventus, fortæller Pogbas agent, Mino Riola: 

- Jeg har været en del af fodbolden så længe, så jeg ved, at jeg ikke kan forudse fremtiden. Hvis han bliver solgt nu, så bliver han den dyreste spiller i verden. Der er kun få klubber, der har råd til at købe ham. Jeg er selvfølgelig opmærksom på den interesse, der er omkring ham, lyder det fra Riola.

Agent fortæller dog videre, at Paul Pogba ikke kommer til at forlade Juventus i dette transfervindue:

- Han kommer til at blive i Italien hos Juventus i dette transfervindue, lyder det videre fra Riola til SkySports.

Paul Pogba har kontrakt med Juventus frem til sommeren 2019.