Ajax-polak kan snart kalde sig Napoli-spiller
Serie A

Ajax-polak kan snart kalde sig Napoli-spiller

Arkadiusz Milik kan ifølge flere italienske medier snart kalde sig Napoli-spiller for 186 millioner kroner.

Det er tid til, at Napoli kigger fremad, efter Gonzalo Higuain er skiftet til ærkefjenden Juventus. Flere spillere har allerede været sat i forbindelse med at erstatte argentineren - heriblandt Icardi, Milik, Bacca, Diego Costa med flere. Men nu ser det ud til, at Ajax-polakken er på vej til Napoli. 

Flere italienske medier skriver nemlig, at Partenopei er nået til enighed med Amsterdam-klubben om en pris på 186 millioner kroner plus 37 millioner i bonus. Polakken ventes at foretage et lægetjek i den syditalienske by i morgen. 

Milik har lavet 47 mål og 21 assists i 75 Ajax-kampe siden skiftet i sommeren 2014.