Allegri: Jeg er hos Juventus næste år
Foto: Polfoto/Antonio Calanni
Serie A

Allegri: Jeg er hos Juventus næste år

Til trods for rygter omkring et exit forsikrer Massimiliano Allegri, at han også er hos Juventus næste sæson.

Den tidligere AC Milan-manager Massimiliano Allegri er blevet sat i forbindelse med et skifte til Chelsea eller Real Madrid, også selvom han i sidste uge afviste at have været i kontakt med klubberne. 

Nu fortæller han, at han næste år også er Juventus-manager.

- Næste år vil jeg stadigvæk være træner for Juventus, da jeg har et år tilbage af min kontrakt. Der har aldrig været noget (angående andre klubber, red.). Jeg har det fint her, og der er ingen problemer. Nu tænker vi på at vinde den femte Scudetto i træk og vinde Coppa Italia. Vi forsøger at forbedre os hvert år, fortalte Allegri til Sky Sport Italia. 

Juventus topper Serie A med tre point foran Napoli.