Allegri: Uafgjort mod Bologna ændrer intet for Juventus
Foto: Polfoto/Massimo Pinca
Serie A

Allegri: Uafgjort mod Bologna ændrer intet for Juventus

Massimiliano Allegri frygter ikke, at fredagens uafgjorte kamp mod Bologna betyder noget i jagten på Serie A-titlen.

De forsvarende Scudetto-mestre kom i sidste uge for første gang i toppen af tabellen oven på deres sejr over Napoli, men titelrivalerne fra det sydlige Italien kan overhale Juventus igen, hvis de slår AC Milan mandag aften. 

Allegri mener dog ikke, at der ikke er nogen grund til at panikke, efter Juventus' række af 15 sejre i træk blev brudt, og ønsker nu at fokusere på tirsdagens Champions League-møde med Bayern München. 

- Dette uafgjorte resultat betyder intet for vores sæson, og det trækker heller ikke noget fra det, vi har opnået hidtil i denne sæson. Der er stadigvæk lang vej endnu i ligaen, og fra nu af er der ingen lette kampe. Det var en hård kamp, og ikke overraskende pressede Bologna højt op på banen, arbejdede hårdt og spillede som et hold i meget god form, fortalte Allegri på en pressekonference. 

- Vi ville gerne have vundet i aften for at kunne komme fire point foran Napoli.