
Det italienske stortalent Mario Balotelli har trods sin unge alder prøvet lidt af hvert.
I afte skrev angriberen en side af sit fodboldeventyr, da han kom ind fra bænken og nettede udligningen mod Parma fem minutter senere.
"Super Mario" fejrede ikke målet, som han aldrig gør, men han forklarer nu, hvornår han vil fejre en scoring.
- Målet som jeg vil fejre vil være i VM-finalen, siger Balotelli.
Han havde i forrige uge et kæmpe skænderi med José Mourinho, et skænderi der på rygteplan sendte talentet til både Chelsea og Manchester City, og derfor har han været ude af truppen, men onsdag var han på igen på bænken, noget han dog ikke tager så tungt.
- Jeg vil jo altid gerne spille, så når jeg bliver skiftet ud eller starter ude, så lider jeg, men jeg er jo nødt til at acceptere det, siger Balotelli, der altså nedtoner problemerne med træneren.