Balotelli scorede, assisterede og fik straffespark i Milan-debut
Foto: Luca Bruno/Polfoto
Serie A

Balotelli scorede, assisterede og fik straffespark i Milan-debut

Liverpool-floppet fik en perfekt start på sin nye tilværelse i AC Milan.

Imens Italien hentede en smal 1-0-sejr over Malta i EM-kvalifikationen torsdag aften, fik Mario Balotelli sin uofficielle debut for AC Milan i en træningskamp. Balotelli er blevet fravalgt på det italienske landshold efter spillerens skuffende ophold i engelske Liverpool, hvor det kun blev til ét mål i 16 Premier League-kampe.

Men Balotelli, der nu er tilbage i AC MIlan på en lejeaftale for sæsonen, beviste, at han stadig kan være afgørende.

I træningskampen mod Mantova var Balotelli involveret i alle af Milans tre mål i 3-2-sejren. Angriberen scorede, lavede assist og tilkæmpede sig et straffespark.

25-årige Balotelli kan gøre officielt comeback for Milan i næste runde af Serie A, hvor ærkerivalen Inter Milan venter. Under sit sidste ophold i AC Milan nettede Balotelli 26 gange i 43 kampe.