Serie A-storklubben Napoli måtte efter sejr i første runde forleden indkassere et overraskende nederlag, da man på hjemmebane tabte med 1-0 til Chievo. Optakten til sæsonen har været urolig i klubben, og en aflysning af optakt-pressemødet forud for denne runde har skabt spekulationer.
På klubbens hjemmeside understreger Rafael Benitz dog, at klubben får brug for karakter og selvtillid for at vinde søndag:
- I Udinese skal vi have karakter og selvtillid. Vi vil gerne fortsætte de takter, vi leverede i torsdagens Europa League-kamp mod Sparta Prag, hvor vi viste kvaliteten. Serie A er dog noget anderledes end Europa League. Vi føler os klar til kampen, hvor vi møder et stærkt Udinese-mandskab. Vi går dog ind til kampen med tro på egne evner, siger Benitez.
Kampen mellem Udinese og Napoli fløjtes i gang klokken 18:00 søndag aften. Allerede lørdag er der dog storkamp i Serie A, når AC Milan hjemme møder Juventus.