Buffon hylder Juventus' defensiv efter topkamp
Foto: Riccardo De Luca/Polfoto
Serie A

Buffon hylder Juventus' defensiv efter topkamp

Gianluigi Buffon mener, at Juventus' defensiv har gjort hans job meget lettere.

Juventus formåede endnu engang at holde modstanderen fra at score, da de lørdag aften vandt 1-0 i topkampen over Napoli og avancerede til førstepladsen i Serie A.

Dermed er der ikke scoret mod Juventus i de seneste otte kampe. Selv om holdet for tiden har både Giorgio Chiellini, Martin Caceres og Leonardo Bonucci skadet. Derfor har Andrea Barzagli spillet en stor rolle.

Juventus' målmand, Gianluigi Buffon, sparer heller ikke på komplimenterne, når han skal beskrive den defensiv, der har gjort kampene lettere for ham. 

- Selv hvis han (Barzagli red.) er 35 år, vil jeg ikke tøve med at bruge ham i de vigtigste kampe i sæsonen. Det samme gælder for Leonardo (Bonucci red.) og Giorgio (Chiellin red.), som virkelig er sammentømret enhed af holdet.

- Jeg er heldig at spille bag en gruppe af talentfulde forsvarsspillere, som selvfølgelig er hjulpet af det hårde arbejde, som midtbanen og angrebet leverer foran dem, siger Buffon til Juventus' hjemmeside.

Sidste gang der blevet scoret mod Juventus var den 13. januar, hvor Sampdoria formåede at komme på tavlen.