2016-01-30 17:04
Foto: Serena Campanini/Polfoto

Carpi var længe bagud i hjemmekampen mod Palermo, men for anden runde i træk tog holdet et point takket være en sen scoring.

Carpi er de helt store underdogs i den italienske Serie A. Oprykkerne er da også under nedrykningsstregen, men tog i seneste runde flot point fra Inter på udebane. Dette takket være en scoring dybt inde i overtiden, og lørdag tog Carpi på ny et sent point. Denne gang hjemme mod Palermo, der måtte nøjes med 1-1. 

Det var gæsterne fra Palermo, der lagde bedst ud. Det gav pote midtvejs i første halvleg, da gæsterne kom på vindersporet. Alberto Gilardino nåede efter hård kamp frem til bolden tæt under mål, og med en lang tå bragte han Palermo foran med 0-1. Cifre som Carpi ikke for alvor kom tæt på at true før pausen. 

I anden halvleg pressede værterne dog mere på. Carpi havde flere gode tilbud, men man måtte vente til slutfasen, før gevinsten kom. Med et kvarter igen fik hjemmeholdet straffespark, og fra 11 meter skulle Matteo Mancuso udnytte. Det gjorde han sikkert, og bragte balance i det berømte regnskab. Begge hold havde tilbud helt til sidst, men det sluttede helt lige i Carpi. 

Med remis lørdag er Carpi fire points efter Sampdoria over stregen, mens Palermo er seks points foran Carpi og lige over stregen efter en turbulent periode med mange forskellige trænere. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken klub har efter to kampe i Superligaen imponeret mest?