Cassano skifter til Milan

Antonio Cassano blev frosset ude i Sampdoria. Foto: Scanpix
Antonio Cassano skifter Samdoria ud med Milano.

Den kontroversielle angriber, Antonio Cassano, er blevet enig med AC Milan, eftet at han ragede uklar med ledelsen i Sampdoria. Cassano skifter ifølge Fifa.com til AC Milan tirsdag.

Skiftet har været længe undervejs, fordi Real Madrid stadig har i omegnen af 37 mio. kr. til gode for italieneren. I følge den italienske avis, Gazetto dello sport, deles regningen til Madrid i tre mellem Milan, Cassano og Sampdoria, der meget gerne vil af med problembarnet Cassano.

Cassano er blevet frosset ude i Sampdoria, efter han fornærmede klubbens præsident, der svarede igen ved at prøve at ophæve Cassanos kontrakt. Det godkendte det italienske fodboldforbund ikke, men Cassanos løn blev skåret med 50 procent.

Cassano kan ikke skifte officielt til Milan, før transfervinduet åbner d. 2. januar, men det forventes at den italienske landsholdspiller tager med på AC Milans træningstur til Dubai d. 27 december.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: