Cassano ude resten af sæsonen

Cassano må se resten af sæsonen på sidelinjen. Foto: Scanpix
Antonio Cassano har ikke spillet siden november, men et hurtigt comeback kan der ikke blive tale om ifølge italienerens læge.

Der havde gennem et stykke tid floreret rygter om at Antonio Cassano, som i november blev opereret i hjertet, muligvis kunne nå at blive klar inden sæsonen var slut, men den teori skyder italienerens læge, Nereo Bresolin, ned.

- Jeg tror, at han kan spille i juni, men ikke før, siger lægen til Gazzetta dello Sport og fortsætter:

- Jeg har hørt nogle snakke om april, men det er for tidligt. Han gør fine fremskridt helt efter planen. Vi kan sige, at den første fase i hans genoptræning er overstået.

- Vi har et program, som skal følges, og han er fortsat på blodfortyndende medicin, så han kan kun træne alene for tiden. Han må ikke risikere at slå sig.

Cassano blev i hentet i Sampdoria sidste januar, og havde scoret tre mål i den nuværende sæson, inden han blev syg i oktober efter en kamp mod Roma.

Med lægens udmeldinger står det klart, at Cassano ikke kan nå at spille sig ind i nærheden af Italiens EM-trup.

Seneste nyt på tipsbladet.dk