Chievo tog sen sejr i Derby di Verona
Illustration
Serie A

Chievo tog sen sejr i Derby di Verona

Chievo tog sejren på 1-0 mod bysbørnene fra Hellas Verona søndag eftermiddag i den italienske Serie A.

Der var dækket op til Derby di Verona, da Chievo og Verona søndag tørnede sammen i den italienske Serie A. Gæsterne fra Chievo slap bedst fra begivenhederne med en sen sejr på 1-0.

Alberto Paloschi stod for kampens enlige mål, da han ti minutter før tid fik sat bolden i kassen. Med sejren og de tre point haler Chievo ind på netop Verona i tabellen. Chievo er på 15. pladsen med 16 point, mens det tabende Verona-mandskab er på 13. pladsen med 17 point.

Med sejren er Chievo også sikker på at holde vinterpause over nedrykningsstregen, for med dagens sejr har holdet fire point ned til Cagliari på den forkerte side af bundstriden.