
Kontraktforhandlingerne trak i langdrag, da Roma-ledelsen forsøgte at nå til enighed med Roma-yndlingen, Daniele De Rossi. Det forlyder, at lønnen var den helt store barriere for en hurtig forlængelse. Med offentliggørelsen af den nye kontrakt skal De Rossi dog ikke frygte at gå sulten i seng. Ifølge La Gazzetta dello Sport vil De Rossi blive den bedst betalte italiener i Serie A.
Rom-klubben har således forgyldt deres vitale midtbanegenral med en kontrakt, der indbringer ham 50 millioner kroner årligt. Dermed overhaler han Juventus' sidste skanse, Gianluca Buffon, der årligt trækker en hyre på 45 millioner kroner.
Daniele De Rossi kan dog langt fra prale af at være den bedst betalte spiller i hele Serie A. Den position besidder svenske Zlatan Ibrahimovic overlegent med en årsløn på 67 millioner kroner plus en bonus på 22 millioner kroner.
Stenrige klubber som Manchester City, Paris Saint-Germain og Anzhi Makhachkala havde i vinterens transfervindue snøren ude efter De Rossi. Det kunne eftersigende have indbrag den italienske landsholdsspiller helt op til 75 millioner kroner, men De Rossi valgte altså at blive i Rom.