De Rossi forlænger med Roma

De Rossi har forlænget sin aftale med Roma med 5 år. Foto: Scanpix
Daniele De Rossi har endelig forlænget sin kontrakt med Roma, hvilket burde stoppe al spekulation om et skifte til Manchester City.

Roma ikonet Daniele De Rossi har gennem en længere periode været rygtet til Manchester City, som utroligt gerne ville have fingrene i den utrættelige midtbanedynamo. De Rossis oprindelige kontrakt løb ud allerede til sommer, hvilket naturligvis var ikke benzin på bålet for rygtesmedene.

Men den 28-årige italiener har skrevet under på en ny 5-årig kontrakt, hvilket burde stoppe al spekulation om et Roma-exit.

- Vi er noget til enighed med De Rossi om 5 år (kontraktens længde, red.), sagde Romas direktør Franco Baldini til Mediaset og fortsatte:

- Vi er lykkelige over at kunne offentliggøre denne aftale. Det har været en svær forlængelse, idet De Rossi kunne have valgt andre destinationer. Dette gjorde det endnu sværere, men han valgte os, og det er et godt tegn, slutter direktøren.

De Rossi har spillet hele sin karriere i Roma, og vendte tilbage på holdet efter at have været ude i to kampe med en rygskade i holdets imponerende 4-0 sejr over Inter søndag eftermiddag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk