Video : Tipsbladet
Serie A

Del Piero lokker Ronaldo: Der er masser af plads til dig i Juventus

Hvis Ronaldo vil, så vil Juventus stå klar med åbne arme, lyder det fra Del Piero.

Cristiano Ronaldo var hård ved Juventus i den netop overståede Champions League-sæson, hvor han baskede dem i finalen og vandt med 4-1. Men det er ikke noget, som gør mere ondt på den store Juve-legende Alessandro Del Piero end, at han inviterer Ronaldo til klubben.

Det gør han i et interview med den spanske sportsavis Marca.

Del Piero tager fat i spekulationerne om, at Ronaldo vil væk fra Real Madrid ovenpå den verserende skattesag mod den portugisiske superstjerne, hvor han er anklaget for fusk for omkring 100 millioner kroner.

- Hvis Ronaldo er utilfreds med at være i Real Madrid, så er der godt med plads til ham i Juventus, siger Del Piero.

Hvis Juventus vil ind i kampen om Ronaldos underskrift, så skulle der angiveligt også være konkurrence fra både Manchester United og Paris Saint Germain.