Dybala: Stolt af ros fra Messi
Foto: Massimo Pinca/Polfoto
Serie A

Dybala: Stolt af ros fra Messi

Paulo Dybala har fået flotte ord med på vejen fra den argentinske troldmand Lionel Messi, og det gør indtryk.

Ikke mange spillere kommer nogensinde til at nå det niveau, Lionel Messi har vist gennem sin karriere. Den argentinske landsholdsspiller bryder rekorderne efter behag, og har i flere år leveret magiske ting for FC Barcelona. Også på landsholdet er Messi en populær skikkelse, og selvom der er flere år i angriberen, begynder hovedpersonen selv at se mod fremtiden. 

Her udtalte Lionel Messi senest, at særligt en spiller står klar til at kunne erstatte ham som den helt store stjerne. Det er Juventus-angriberen Paulo Dybala, der har taget Serie A-klubben med storm. Dybala regnes af mange som den næste store stjerne, men rosen fra Lionel Messi gør et stort indtryk:

- Når et af ens største idoler som Lionel Messi siger de ting, gør det mig rigtig stolt. Jeg arbejder godt med tingene, og jeg skal helt klart blive ved med at gå ned af den vej, jeg gør nu. Sidst jeg spillede for landsholdet, var Messi skadet, så der kunne vi ikke spille sammen. Hvis alt går godt, kan vi dog lære hinanden bedre at kende nu. De har de bedste angribere i FC Barcelona. Der er ingen, der angriber som dem, siger Dybala til El Chiringuito.

Paulo Dybala er bare 22 år.