Elkjærs tidligere klub fik fundamental derby-sejr over Chievo
Serie A

Elkjærs tidligere klub fik fundamental derby-sejr over Chievo

Hellas Verona er ikke definitivt ude af Serie A, da man her til aften besejrede Chievo med 3-1 på Bentegodi.

Derby della Scala er opgøret, hvor Hellas Verona og Chievo Verona tørner sammen. Et opgør, vores danske ven Preben Elkjær aldrig fik spillet, da det første opgør mellem de to klubber fandt sted i sæsonen 1994/1995. Chievo har nemlig længe været at finde i de lavere italienske rækker indtil sæsonen 1994/1995, hvor man for første gang var at finde i Serie B. Og det var i denne sæson, det første derby nogensinde mellem de to klubber fandt sted. 

Efter 24 minutter spil fik Ionita en fin mulighed, men headede over mål. Fem minutter senere fik Luca Toni straffespark, der blev begået på den høje italiener. Den 38-årige angriber sparkede selv, men Bizzarri fik reddet i første omgang. Men ikke i anden. Her kom Toni først på riposten og sparkede sikkert kuglen i mål. Otte minutter før halvleg havde Pazzini en stor chance, men den 31-årige angriber skuffede fælt i afslutningsøjeblikket. 

I anden halvleg gjorde Pazzini så det, han ikke formåede at gøre i første halvleg: udbyggede Hellas-føringen. Det skete, da han fik bolden efter en kontra og med en afretning på Pazzinis skud gik bolden i mål. Hellas blev reduceret til 10 mand på noget tvivlsom facon, da Moras blev hevet i trøjen, faldt og i faldet tog Roberto Inglese med. Fra pletten var Pellisier sikkerheden selv, da den loyale Chievo-mand (har været i klubben siden 2002 red.) sparkede i modsatte side, end hvor Gollini hoppede. 

Efterølgende forsøgte begge mandskaber at få scoret, og det lykkedes for værterne. Ionita bankede i målet uden for feltet og cementerede på den måde sejren. Dermed blev det en meget vigtig sejr for Hellas, der nu har syv point op til redning, inden Sampdoria og Genoa spiller deres kampe henholdsvis i aften mod Inter og i morgen mod Udinese.