Eto'o igen redningsmanden for Inter

Samuel Eto*, Inter
Samuel Eto'os sjette sæsontræffer blev afgørende for opgøret mod Cagliari - Foto: Scanpix
Med en sejr over Cagliari følger Inter med rivalerne i toppen af Serie A. Igen blev Samuel Eto'o udslagsgivende for de italienske mestre.

Inter skulle bruge en sejr på udebane over Cagliari for at følge rivalerne fra AC Milan i toppen af Serie A, og med hjælp fra endnu en fornem præstation af Samuel Eto'o fik Rafael Benitez' mandskab, hvad de kom efter.

Efter 39 minutters spil fik den farlige angriber svaret igen på racistiske tilråb fra Cagliari-fansene, da han med et flot venstrebenshug udplacerede Michael Agazzi i målet og gjorde det til 1-0 for Inter.

Cagliari havde senere i kampen mulighed for at svare igen på Eto'os scoring, men Julio Cesar viste ved flere lejligheder, at han er blandt verdens bedste målmænd, og kampen sluttede dermed 1-0 til Milano-klubben.

Inter har med sejren skrabet 14 point sammen, og det er nok til en delt førsteplads med AC Milan.

Seneste nyt på tipsbladet.dk