Ex-landstræner skal redde Parma

Donadoni har tidligere stået i spidsen for Napoli og Cagliari. Foto: Scanpix
Roberto Donadoni er ny mand i det varme Parma-sæde.

Det bliver den tidligere italienske landstræner og AC Milan korifæ Roberto Donadon, der overtager trænersædet i Parma, efter at klubben igår valgte at fyre Franco Colomba.

Donadoni stod i 2008 i spidsen for det italienske landshold ved EM, men uden succes. Siden har Donadoni haft ansvaret i flere forskellige Serie A klubber, senest i Cagliari, hvor han blev fyret inden denne sæson gik igang.

Parma har gennem længere tid leveret dårlige resultater, og lørdagens smertelige 0-5 nederlag til Inter blev således dråben, der fik bæret til at flyde over for Parma ledelsen, som valgte at afskedige Franco Colomba.

Donadoni får et halvt år til at redde Parma fra nedrykning til Serie B. Klubben ligger i øjeblikket nr. 15 i tabellen, med 7 point ned til nedrykningsstregen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: