Fan sætter angriber til salg på Ebay

Juventus har længe forsøgt at skille sig af med den brasilianske angriber, Amauri, uden held. Nu har en fan forsøgt sig med en noget alternativ måde at komme af med angriberen på.

Den brasilianske angriber, Amauri, var et hit tilbage i 2008, da han bombede løs i Palermo. Det fik Juventus til at hente angriberen ind for en pris i omegnen af 170 mio. kr.

Her har han dog aldrig rigtig slået til, og han har i flere omgange været på vej væk fra Juventus under de forskellige Juventus-trænere.

Også nuværende Juve-træner, Antonio Conte, har gjort det klart, at Amauri ikke har nogen fremtid i Juventus.

Det har dog aldrig lykkedes at skille sig af med Amauri, men nu kan Amauris ophold i Juventus lakke mod enden.

I hvert fald har en Juventus fan forsøgt sig med at sælge angriberen på Ebay i håb om, at det skulle få angriberen solgt. Det skriver det engelske medie Metro.

Før har Tottenham og Fulham vist interesse i spilleren, men de blev dengang skræmt væk af spillerens store lønkrav, og det skulle stadig være et problem for interesserede klubber.

Seneste nyt på tipsbladet.dk