Fiorentina: Chelsea-handel afgøres i dag
Serie A

Fiorentina: Chelsea-handel afgøres i dag

Fiorentina er tæt på at hente Mohamed Salah i Chelsea, men skæbnen afgøres torsdag aften.

Ofte kan lejeaftaler være guld værd for marginalspillere i de store klubber. Dette har for alvor været tilfældet for unge Mohamed Salah, der har langt til spilletid hos Chelsea. I foråret var den 23-årige wing dog udlejet til Fiorentina i Serie A, hvor han imponerede voldsomt.

De gode præsentationer i Italien har skabt stor interesse om landsholdsspilleren fra Egypten. Nu vil Fiorentina gerne have ham til permanent fra Chelsea, men dette bliver ikke nogen let opgave. Også klubber som AS Roma og Inter er nemlig med i kampen.

I Fiorentina ser man frem til en vital torsdag i forløbet, hvor man dog tror på succes:

- Vi er i kontakt med hinanden, og vi arbejder på det lige nu. Jeg må sige, at jeg er optimistisk omkring en mulig aftale. Det er en helt vital dag. Selvfølgelig kan alt ske i fodbold, dette har vi tidligere set. Vi må dog vente på udfaldet i aften, siger klubbens præsident Andrea Della Valle ifølge flere italienske medier torsdag. 

Det er dog blot få dage siden, Inter var meldt tæt på den unge profil. Her var man angiveligt klar til at byde i omegnen af fem millioner pund for en signatur fra Mohamed Salah. Spilleren kom til Chelsea fra FC Basel i 2014.