Video : Tipsbladet
Serie A

Fiorentina rykker op i tabellen med sejr over Juventus

Fiorentina overraskede og vandt 2-1 på hjemmebane over førerholdet Juventus.

Fiorentina og Juventus er to klubber, som absolut ikke kan lide hinanden. Det skyldes blandt andet, at Juventus stjal mesterskabet for snuden af Fiorentina i 1982.

Vecino var tæt på at banke hjemmeholdet foran efter ni minutter, da han lidt heldigt fik den med sig i feltet, men stolpen afviste herefter hans knaldhårde skud. Det var generelt Fiorentina, der havde bedst fast i spillet, og det gav pote efter godt en halv time.

Nikola Kalinic sparkede fra en spids vinkel bolden fladt ind bag ved Gianluigi Buffon efter en assist fra Bernardeschi. Federico Chiesas far

Milan Badelj sparkede en bold ind i feltet, som Federico Chiesa hoppede ind foran. Han formåede dog ikke at røre den, men det forvirrede Buffon nok i mål til, at bolden stille og roligt sejlede i mål. Federico Chiesas far, Enrico Cheisa, spillede i øvrigt sammen med Buffon i Parma før årtusindeskiftet.

Kort efter var Gonzalo Higuain dog på pletten i Fiorentina-feltet, og så levede håbet pludselig i Juventus-lejren igen. Med ti minutter tilbage af kampen fik Juventus en chance for at udligne, da der i det lille felt foran Fiorentinas mål var klumpspil, som man kender det fra skolegården. Fiorentina fik dog afvist og vandt kampen.

Med sejren rykker Fiorentina op på ottendepladsen i Serie A. Juventus holder fast i førstepladsen, selvom de stadig har en kamp mindre end de nærmeste forfølgere.