Fiorentina tæt på at hente Barca-fløj
Serie A

Fiorentina tæt på at hente Barca-fløj

Fiorentina er tæt på at hente Barcelona-talent, der i øjeblikket er lejet ud til FC Porto. Spilleren vil angiveligt blive hentet på lån med købsoption.

Fiorentina er godt kørende i Serie A i denne sæson. Mandskabet fra Firenze ligger nummer fire med seks point op til Napoli på førstepladsen. Dog har Viola en kamp i hånden i aften mod AC Milan. Mandskabet fra Toscana spiller også med i Europa League, og det betyder, man skal have en bred trup. Det er man godt på vej til at komme tættere på at realisere. 

For lokalavisen Corriere Fiorentino skriver nemlig, at Paulo Sousa er på vej til at hente Christian Tello fra FC Porto. Tello er lejet ud til portugiserne fra FC Barcelona. Mediet mener at vide, at Tello hentes på lån det næste halve år. Efterfølgende vil Fiorentina have mulighed for at hente den 24-årige fløj permanent for 45 millioner kroner. 

Tello har i denne sæson spillet 20 kampe for FC Porto. Det har resulteret i to mål og en assist.