Fornemme Milan-mål var ikke nok: Napoli vandt 4-2 i dramatisk andenrundekamp
Foto: Polfoto
Serie A

Fornemme Milan-mål var ikke nok: Napoli vandt 4-2 i dramatisk andenrundekamp

Milik sørgede for en tidlig 2-0-føring, inden Niang og Suso fornemt reducerede og udlignede. Callejon afgjorde dog kampen til sidst

Juventus sidder solidt på tronen i italiensk fodbold, og der bliver derfor også spejdet mod hold, der kan true de forsvarende mestre. Napoli og AC Milan er begge iblandt de hold, som man kan vælge at kigge mod, og de to klubber mødtes til aften i det, som man kan kalde en styrkeprøve.

Napoli var på hjemme, og det var netop det blåklædte hold, der kom bedst fra start; Arkadiusz Milik, der er kommet til Ajax siden sidste sæson, var først over det skud, Dries Mertens sendte på stolpen, og så kunne den polske angriber let score sit første mål efter sommerskiftet.

Og Mililk lod sig ikke nøjes med det ene. 32 minutter var der gået, da han kom øverst på hjørnespark og fornemt headede bolden i det lange hjørne. 2-0 og Milan havde både langt væk og savnede noget ekstraordinært.

Det ændrede sig dog efter pausen, hvor M’Baye Niang først viste høj klasse og reducerede efter en soloaktion, inden Liverpool-kendingen Suso kort tid efter udlignede og gjorde det næsten endnu flottere end sin holdkammerat. Spanieren krøllede bolden ind fra kanten feltet. Balance i regnskabet. 2-2.

Jose Callejon ville det dog anderledes til sidst, hvor Real Madrid-talentet var over bolden på bagerste stolpe, hvor Dries Mertens' afslutning igen ikke gik ind. 17-årige Donnarumma forhindrede i første omgang med en flot redning, men målmandsfænomenet var prisgivet på returen, hvor Callejon var umarkeret. 

Milans Juraj Kucka blev siden udvist, 4-2 blev det, da Alessio Romagnoli lavede selvmål i overtiden, og Napoli kunne på den måde til sidst køre sejren i garagen under nattehimlen efter en kamp, hvor italiensk fodbold viste sig fra en side, som man kun meget vanskeligt kan have det dårligt med.