Genoa og Milan kæmper om portugisisk stjerne

Genoa
Genoa kan måske snart præsentere ny spiller i truppen. Milan kan dog forpurre planerne. Foto: Scanpix
Flere italienske klubber jagter den stærke portugiser, Miguel Veloso. Genoa har Veloso øverst på ønskelisten, men de får kamp til stregen af Milan.

Sporting Lissabons stærke midtbanemand, Miguel Veloso, er i øjeblikket en ombejlet herre. Ifølge portugisisk presse er Genoa og Milan på jagt efter spilleren, mens Inter ser ud til at have trukket deres interesse tilbage, efter Benitez kom til klubben.

Den portugisiske avis, A Bola, skriver i dag, at Genoa er stærkt interesseret i 24-årige Veloso, og at han står allerøverst på ønskelisten. Genoa har tidligere på måneden købt ind i Portugal, da klubben hentede Bragas målmand, Eduardo.

Nu kan Veloso så blive den næste portugiser i Serie A-klubben. Avisen skriver dog samtidig, at Milan også er klar til at overtage spilleren, hvis Berlusconi vel at mærke snart åbner for checkhæftet.

Seneste nyt på tipsbladet.dk