Hamsik nægter at rejse fra Napoli: Selv gigantklubber får nej
Foto: Frank Augstein/Polfoto
Serie A

Hamsik nægter at rejse fra Napoli: Selv gigantklubber får nej

Hamsik bliver efter eget udsagn behandlet som en gud i Napoli, og derfor må klubber som Bayern München indstille sig på et nej, hvis de spørger efter ham.

Det er i høj grad de færreste spillere, som ville sige nej tak til at spille for de tyske mestre Bayern München, men det er tilfældet for Marek Hamsik, som denne sommer er med til EM i Frankrig for Slovakiet.

Det skriver den bayerske avis TZ, som har talt med Hamsiks agent Peter Hammer, som arbejder for mange spillere i Bundesligaen. I interviewet har agenten kunne fortælle den opsigtigsvækkende historie.

- Marek (Hamsik red.) er en mester, som har udviklet sig bemærkelsesværdigt de seneste år. Jeg har altid arbejdet på at få ham til Bundesligaen og især Bayern München, men han har fortalt mig, at han er glad for at være i Napoli, hvor han bliver behandlet som en gud, siger Peter Hammer til det tyske medie.

Derfor kan det næsten være ligegyldigt, hvem der skulle spørge efter ham, og det er der en særlig grund til, fortæller agenten.

- Han vil bare ikke skifte. For slovakere er miljøet, hvor de arbejder, den absolut vigtigste del over alt andet, forklarer han.

Hamsik er kaptajn i Napoli, og han har været i klubben siden 2007, og han har kontrakt med klubben indtil 2020.