Insigne-agent: Han er lige så meget værd som Higuain
Serie A

Insigne-agent: Han er lige så meget værd som Higuain

Lorenzo Insignes agent Antonio Ottaiano siger, at Lorenzo Insigne er lige så meget værd som Gonzalo Higuain.

I sidste måned skiftede Gonzalo Higuain til Juventus. Et skifte, der kostede Bianconeri 670 millioner kroner. Den sidste rum tid har der været meget snak om, at Lorenzo Insigne kan være på vej væk fra Napoli. Angiveligt har den syditalienske klub ikke tilbudt kantspilleren en ordentlig kontraktforlængelse, og det ærgrer spillerens agent Antonio Ottaiano. 

- Forhandlingerne med Napoli fortsætter. Der er en masse skridt, vi følger. Det er kun naturligt, at Napolis tilbud ikke var i orden, for ellers ville vi tale om en aftale, der var i hus. Problemet er meget simpelt. I hver klub er der en spiller, der er et symbol. Higuain var den spiller, men Lorenzo Insigne kan blive den spiller. Lorenzo er lige så meget værd som Higuain, så hvis Napoli føler det samme, skal de give ham et ordentligt kontraktudspil, siger Insigne til Radio Sportiva.

Insigne har spillet 165 kampe for Napoli. Det er blevet til 29 mål og 37 assists.