Inter-nedturen fortsætter: Tabte endnu en kamp
Foto: Getty Images
Serie A

Inter-nedturen fortsætter: Tabte endnu en kamp

Inter tabte endnu et skridt i kampen om at bringe sig tilbage i toppen af Serie A.

Inter har under Frank de Boer ikke fået nogen specielt god start på tilværelsen i denne sæson i Serie A. 

I Europa League har man blandt andet tabt til Sparta Prag og Hapoel Beer Sheva, mens man i Serie A har lidt nederlag mod Cagliari, Chievo og AS Roma. 

Derfor var der pres på Frank de Boer forud for søndag eftermiddags møde med Atalanta på Stadio Atleti Azzurri d'Italia i Bergamo. 

Det startede dog håbløst ringe for Inter, da Andrea Masiello efter 10 minutter kunne bringe værterne i front efter oplæg fra Jasmin Kurtic. 

Fem minutter inde i halvlegen bragte Eder dog balance i regnskabet med et flot skud fra kanten af feltet. Det lignede længe, at den stilling skulle holde hele kampen, men kort før tid begik Davide Santon straffe og det sparkede Mauricio Pinilla i kassen til 2-1. 

Andetsteds fik Fiorentina en flot 5-3-sejr over Cagliari, Napoli fik trods rødt kort en 2-1-sejr over Crotone, mens Lazio og Torino spillede 2-2 efter en sen straffesparksscoring af Adem Ljajic.