Italiensk stortalents agent: Han spiller som en ung Zlatan
2017-10-12 18:51
Foto: Getty Images

Pietro Pellegri er kun 16 år gammel, men er allerede nu kommet godt i gang i Serie A for Genoa - og spillerens agent roser ham nu til skyerne.

I Genoa har de muligvis et fået fingrene i et stjernefrø i form af Pietro Pellegri, som blot er 16 år gammel, men hurtigt er kommet på de mange fodboldinteresserede i Italiens læber. Men også udenfor Italien har man fået øjnene op for ham.

På rygteplan er PSG blandt andet kommet ind i billedet, og det er ikke noget, som spillerens agent Giuseppe Riso er overrasket over. Det fortæller han i et interview med det franske fodboldmedie Foot Mercato, hvor han dog gør klart, at han ikke er i kontakt med nogen klubber i øjeblikket.

Han er dog ikke i tvivl om, at han sidder med en spiller på hånden, som kan nå rigtigt lagt - og som den agent han er, så holder han ikke igen med de rosende ord om Pellegri.

- Vi taler om en meget kraftfuld angriber. Lad os bare sige, at han har de samme karakteristikas som en ung Zlatan Ibrahimovic. Han er ikke bare en åbenbaring for Italien, han er en af de bedste unge spillere i hele Europa, siger Riso.

Her peger agent Riso også på, at Pellegri allerede har scoret to mål i Serie A i denne sæson, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at hold som PSG og andre store, europæiske klubber følger ham tæt.

Blandt de klubber, som skulle have Pellegri på radaren er Liverpool, Chelsea, Milan, Inter, Juventus, Roma og Real Madrid.

SENESTE NYT...
OP | NED