Juventus får guddommelig hjælp
Juventus har fået en rigtig god start på sæsonen. Nu kan det vise sig at der måske har været højere magter på spil.
Til et møde i Vatikanet var Juventus repræsenteret af klubpræsident Andrea Agnelli, direktør Giuseppe Marotta og angriberen Alessandro Matri.
De tre skulle have været fire, men Juventus-træner Antonio Conte var blevet syg, og var blevet i Torino. En anden person der ikke kunne være til møde var Kardinal Bertone, der er kendt som en kæmpe Juventus fan i Italien.
Kardinalen havde dog skrevet en besked som blev læst højt på hans vegne til Juventus delegationen.
- Juventus er fra min barndom og har altid været der, citerer den italienske avis Tuttosport ham for at skrive.
Han fortsatte med at rose Juventus for den lovende start på sæsonen, og sluttede af med at give klubben, Conte og Agnelli hans personlige velsignelse.
Juventus ligger nr. 1 i Italien med 11 point efter fem kampe.