Juventus forlænger med succes-bosserne
Foto: Lionel Cironneau/POLFOTO
Serie A

Juventus forlænger med succes-bosserne

Mændene bag Juventus' succes har forlænget deres kontrakter til 2018.

Juventus er godt på vej mod deres fjerde mesterskab i træk, og selvom der har været ændringer på trænerbænken og i spillertruppen, så har to personer været de samme hele vejen igennem.

Det drejer sig om de to sportschefer Beppe Marrotta og Fabio Paratici. De har nu forlænget deres aftaler med Juventus. Det melder klubben ud på deres hjemmeside. Det er blevet til kontrakter frem til sommeren 2018 for dem begge.

Det er de to, der har stået bag holdets signinger, hvor et af de mest bemærkelsesværdige var, da de hentede Paul Pogba på en fri transfer fra Manchester United foran næsen på resten af Fodboldeuropa.

Begge kom de til Juventus tilbage i maj 2010, hvor de efter en kort opbygningsfase kunne fejre deres første mesterskab som ledere i 2012 med Antonio Conte som træner.

I Serie A ser det ud til at være en formsag for de to, hvis de igen skal stå bag et mesterskab. Der er de nemlig 15 point foran nummer to med syv runder tilbage. Derudover er klubben i sin første Champions League-semifinale siden 2003, hvor de slog Real Madrid ud.

Udover de to, så har Juventus også forlænget med en række andre i den sportslige ledelse med blandt andet den tidligere Juve-back Gianluca Pessotto, der fungerer som en ud af to ledere for ungdomsafdelingen.