Juventus må undvære Pirlo i tre uger
Serie A

Juventus må undvære Pirlo i tre uger

Andrea Pirlo misser Juventus' fire kommende kampe på grund af en lægskade. Dog ser han ud til at blive klar til returopgøret mod Dortmund i Champions League.

Det italienske førerhold fra Juventus må undvære en af sine store profiler i de kommende kampe.

Efter 35 minutter af 1/16-finalen i Champions League mod Borussia Dortmund måtte Andrea Pirlo lade sig udskifte på grund af en skade. 

Og nu er dommen fra lægestaben klar: 20 dages pause venter den italienske veteran ifølge goal.com.

Skaden er opstået i den højre lægmuskel, og pausen betyder, at Andrea Pirlo formentlig misser de næste fire kampe for Juventus. Det gælder blandt andre opgørene mod Roma og Fiorentina.

Dog ser 35-årige Andrea Pirlo ud til at blive klar til returkampen mod Dortmund, der først spilles den 18. marts.