Bedst og værst: Sæsonens mest utrolige sejr
2016-01-24 22:39

Juventus er nu kun to points fra førstepladsen i Serie A efter 1-0 sejr hjemme i braget mod AS Roma.

Drama, intensitet, nerve og underholdning. Der var lagt op til noget af en kamp, da Juventus søndag tog imod AS Roma i Serie A. En kamp der dog var længe om at finde en vinder, men i slutfasen var da Juventus, der slog til og sejrede med 1-0. 

Juventus startede kampen bedst, og var nærgående og aggressive. De helt store chancer var der dog ikke mange af i en første halvleg, hvor der dog var masser af intensitet og optræk til chancer. Meget tæt på kom Roma dog otte minutter før pausen, da Alessandro Florenzi fik et stort tilbud tæt under mål. Gæsternes profil hamrede dog bolden over tværstangen. 

I anden halvleg fortsatte billedet. Juventus var mest på bolden, men havde svært ved at gøre det helt farligt. I slutfasen kom Patrice Evra dog yderst tæt på. Franskmanden slap igennem alene med Wojciech Szczesny, men keeperen blev den store i duellen, og kunne ånde lettet op. Det kunne han dog ikke syv minutter senere, da værterne slog til. 

Paul Pogba fandt Paulo Dybala med en god pasning, og i feltet krøllede Juventus-profilen sikkert bolden i nettet til stor jubel på lægterne. I de døende minutter fik Roma en gylden chance på frispark i en god position, men Miralem Pjanic hamrede bolden i muren, og så vandt Juventus braget med 1-0. 

En sejr der sender holdet op på andenpladsen - Bare to points fra Napoli helt fremme. Roma er nummer fem med 35 points. 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem afløser Jakob Michelsen som træner i SønderjyskE?