Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus storsejrede trods rødt kort

Juventus sikrede sig tre point i en målrig udekamp mod Udinese.

Der var ingen spænding om resultatet i opgøret mellem Udinese og Juventus, selvom sidstnævnte fik Mario Mandzukic udvist efter blot 25 minutters spil. 

Juventus vandt hele 6-2 i udekampen mod Udinese, hvor de ellers allerede efter 8 minutter kom bagud, men et selvom og en scoring af Sami Khedira bragte Juventus foran, inden Mandzukic modtog sit andet gule kort. 

I begyndelsen af anden halvleg fik Udinese udlignet, og det gav håb hos hjemmeholdet. Men derfra tog Juventus teten og sørgede for at hive tre point med hjem til Torino i kraft af fire scoringer i de sidste 40 minutter. 

Tyske Sami Khedira var den helt store helt for Juventus, da midtbanespilleren lavede et sjældent hattrick for Den Gamle Dame. 

Jens Stryger Larsen startede på bænken for Udinese, men han blev skiftet ind efter 73 minutter, og han var således på banen, da Sami Khedira scorede sit tredje mål og Miralem Pjanic sit første.