Kalinic forklarer kinesisk afslag: Jeg er ikke 375 mio værd
Foto: Getty Images
Serie A

Kalinic forklarer kinesisk afslag: Jeg er ikke 375 mio værd

Nikola Kalinic har en lidt sjov forklaring på årsagen til, at han afviste et skifte til kinesisk fodbold - han mente simpelthen ikke, at han er 375 millioner kroner værd.

Fiorentina-angriberen Nikola Kalinic var én blandt mange spillere, der blev sat i forbindelse med et skifte til kinesisk fodbold i januars transfervindue. 

Rygterne skyldtes kroaterens glimrende form i Serie A i denne sæson, hvor han har scoret 10 mål. Tianjian Quanjian, der trænes af den tidligere italienske landsholdsspiller Fabio Cannavaro, blev blandt andet krediteret med interesse. 

Kalinic endte dog med at afvise interessen. 

- Det ville have været en done deal, hvis jeg havde sagt ja, selv hvis jeg ikke var sikker på, hvad klubben ville have sagt, fortæller Kalinic til Corriere della Sera. 

- Fabio Cannavaro ringede til mig, men fra mit synspunkt er det nu et overstået kapitel. 

- Jeg er ikke rigtigt 375 millioner kroner værd og jeg tvivler på, at nogen nogensinde vil bruge så mange penge på mig.