Lazio fik 1-1 på Olimpico mod Torino
Serie A

Lazio fik 1-1 på Olimpico mod Torino

Lucas Biglia fik udlignet for Lazio, der her til eftermiddag spillede 1-1 mod Torino på Stadio Olimpico.

Torino tog hjemme på Stadio Olimpico imod formsvage - i hvert fald i Serie A-forstand - Lazio, der på torsdag har en vigtig Europa League-kamp mod Sparta Prag i den tjekkiske hovedstad. 

Og det var da også Toro, der startede kampen bedst. Der var kaos i det lille Lazio-felt, da Belotti fik prikket bolden i mål, efter Lazio-keeper Marchetti ikke fik bokset bolden ordentligt væk. Kort efter blev der begået straffespark på selvsamme Belotti af Lazios Cataldi, men Ciro Immobile sparkede bolden langt over mål fra straffesparkspletten. 

I anden halvleg fik Keita tilspillet sig et straffespark, da han blev mast af to Torino-spillere. Lucas Biglia stod klar på pletten og var sikkerheden selv, der sparkede i argentinerens venstre side - modsat af, hvor Padelli hoppede hen. 

Men kampen sluttede uden vinder, og dermed forbliver begge mandskaber på samme position, som de var på inden kampen: Torino på 12. pladsen, Lazio på ottendepladsen.