Madrid-stjerne rygtes til Roma
AS Roma bliver efter ansættelsen af Luis Enrique som ny cheftræner sat i forbindelse med Barcelona-spillere som Bojan Krkic og Martin Montoya, men nu spekulerer Corriere dello Sport i, om også en Real Madrid-spiller kan ende med at sætte kursen mod Rom.
Ifølge avisen skulle et Gonzalo Higuain-skifte til Roma være en mulighed, ikke mindst med tanke på, at argentineren kan få længere vej til førsteholdet i Real Madrid, hvis det dyrebare brasilianske stjerneskud Neymar skulle komme til klubben.
Det var Romas sportsdirektør, Franco Baldini, der i 2006 fik Gonzalo Higuain til Real Madrid for cirka 100 millioner kroner, da han var ansat i Kongeklubben sammen med træner Fabio Capello. I dag formodes argentinerens markedsværdi dog at være steget til mere end det dobbelte.